Kaila Beach Hotel er et virkeligt smukt hotel med gode faciliteter. Værelserne var store og flot indrettet. Maden var god og varieret fra dag til dag.
Vi var dog uheldige med aircondition på vores værelse, da denne ikke virkede. Vi gjorde personalet opmærksom på dette fra 1.dag, dog ude stor hjælp. Der kom en teknikker og kiggede på den, men gik igen, uden at fixe noget.
Vi fik i stedet en blæser, hvilket ikke var helt optimalt, da værelset var stort og blæseren derfor ikke kunne køle hele værelset ned.
Vi har henvendt os flere gange til receptionen vdr. dette problem, men der blev aldrig gjort noget ved det.
Vi mener også at det er et problem, at størstedelen af personalet slet ikke forstår eller taler engelsk, hvilket gør det meget svært og kompliceret at kommunikere.
På 3.dag, havde vi booket massage og tyrkisk hamam. Vi havde aftalt med spa personalet, at vi ønskede ydelserne i private omgivelser, eftersom vi ikke ønsker at gå letpåklædt foran andre mennesker, udover de kvinder som skulle udføre massage på os. Da vi ankom til spaen på det aftalte tidspunkt kunne vores ønsker ikke imødekommes og vi fik af vide, at vi skulle komme tilbage på et senere tidspunkt, hvilket ikke passede med vores tidsplan. Vi bedte derfor om at få vores penge refunderet.
En mandlig ansat snærede herefter af os og kommenterede, at dette altså ikke er et “islamisk hotel”, hvilket vi finder meget stødende og upassende. Blufærdighed behøver ikke have tilknytning til religion.